Først og fremmest købte vi en pannabane for et par måneder siden, som nu står ved siden af kunstgræsbanen til fri afbenyttelse for alle.
Derudover har vi investeret i en ‘Focus 360’-rebounder, som giver mulighed for at lave specialtræning for alle klubbens medlemmer. Det er et bandesæt, hvortil man kan tilknytte lys og IPad, hvor man så med hjælp fra IPad’en kan lave en masse øvelser både til et hold, men også til individuel træning. F.eks. vil det blive brugt når vi igen starter et tekniktræningsforløb op. Der er 6 bander i alt, så man kan sætte op til en masse forskellige øvelser.
Ved intensiv træning med Focus 360’eren kan en spiller få 4-5 gange så mange aktioner som til en normal træning. Det kan altså være med til at øge det tekniske niveau for klubbens spillere, hjælpe med orienteringen 360 grader rundt og ikke mindst give en endnu mulighed for klubbens trænere til at tilbyde kvalitetstræning.
Her står lidt mere fra deres hjemmeside, hvor man også kan se videoer og inspiration til hvordan det fungerer (Link: https://www.optiperformance.dk/) ⬇️⬇️
“Rebound træning er intensiv træning med fokus på teknik, orientering, reaktionstid og beslutningstagen. Træningen er til alle niveauer, og kan tilpasses dine ønsker og fokusområder.
Med rebound-træningen kan du følge med i din udvikling på telefonen, da træningsmetoden giver dig information om, hvor hurtig og effektiv du er til at ramme rebounderne.
Vi har udviklet positions specifikke øvelser, hvormed vi har mulighed for intensivt at træne netop de færdigheder som du ønsker. Med OPTI Rebound træning er der også mulighed for progression i alle øvelser vha. lys der blinker og indikere hvilken bande de du skal ramme næste gang. Med disse lys fokusere vi således ikke blot på dine tekniske færdigheder, men vi træner også din evne til at orientere dig på banen.”
➡️ Focus 360’eren er indkøbt med støtte fra Schurs Støttefond, Familien Hede Nielsen Fonden og Jelling Sparekasse Fond. Vi vil gerne takke hver og en af fondene for at have tildelt midler til dette. Det betyder meget for klubben 🙏🏼🙏🏼🙏🏼
Inden længe vil alle trænere også få tilbudt en mulighed for en inspirationtræning, så man kan se hvordan den virker og derefter vil den så kunne lejes og lånes til træningerne. Det bliver snart meldt ud til trænerne, og vi håber at mange vil prioritere at bruge den.
God søndag til alle!💙🤍⚽️