Stensballe IK Fodbold inviterer dig og dine venner til fantastisk fodboldstart i fodboldklubben.
 
Er du født i årg. 2019 el. 2020 og kunne du tænke dig at opleve fodboldlege og få masser af frisk luft sammen med dine venner og samtidigt have det sjovt?
 
Så kan du sammen med din mor og/eller far sætte ’X’ i kalenderen hver torsdag fra d.10/8 kl. 16:30 – 17:15.
 
Her tilbyder vi åben ”træning” for alle født i årg. 2019 og 2020 (både drenge og piger), så du kan afprøve om fodbold er noget for dig. ”Træningen” vil blandt andet blive varetaget af Christian Pugholm og Thomas Mikkelsen fra Stensballe IK.
 
Vi tilbyder?
– Fodboldfællesskab med andre jævnaldrende, hvor du kan møde nye venner
– Sjove fodboldoplevelser sammen med mor/far
– Et sjovt og lærerigt fodboldforløb i børnehøjde
– Respekt for hinandens forskelligheder
– Frivillighed – vi hjælpes ad
 
Er du født i årg. 2018 el. tidligere, kan du finde et fodboldtilbud for alle årgange under klubbens hold på vores hjemmeside: www.stensballeikfodbold.dk. Her kan du også finde en kontaktperson på alle årgange.
 
Forældrerollen: Fantastisk Fodboldstart er en introduktion til fodbolden og hvad fodbolden kan tilbyde. Derfor skal der minimum være en forælder (evt. andet familiemedlem) til steder under alle ”træninger”, og man skal være villig til at hjælpe til efter behov. Det giver tryghed, gode grin og fællesoplevelser.
 
Medbring: Drikkedunk og evt. håndklæde og tøj til omklædning.
 
Vi glæder os rigtig meget til at se dig og dine forældre. Vi mødes ved 3-mands banerne bagved kunstgræsbanen.
 
Har du spørgsmål så kontakt venligst
 
Christian Pugholm på tlf. 61 30 87 15
 
Sportslige hilsner Stensballe IK Fodbold