Vi har de seneste 3-4 år oplevet stor aktivitet i Stensballehallen – bortset fra nedlukningningerne under corona. Det er specielt i cafeteriet om fredagen i indendørsperioden at aktiviteten er størst.
Det er i folkemunde gået hen og blevet til ”pommes frites”-fredag, hvor alle holdene der træner indendørs i Stensballehallen, gør meget ud af, at være med til at skabe et fedt foreningsmiljø med masser af spillere, forældre og søskende i hallen/cafeteriet hver eneste fredag.
Cafeteriaforeningen sørger for bemanding hver fredag, så der er frivillige fra klubben, der står klar med et stort smil og god betjening (og ikke mindst gode pommes) uge efter uge.
Alle – uanset om man er del af SIK eller ej – er velkommen til at komme forbi cafeteriet om fredagen til en omgang aftensmad, købe slik til fredagshyggen eller få sig en fyraftensøl.
Vi håber at der fortsat vil være stor opbakning til “pommes frites”-fredag i år!