Serie 3, SIK-Odder IGF 2-2

I tirsdags mødte vi Odder i vores første turneringskamp. Det var et Odder hold, som var
ubesejret i deres seneste 7 kampe, så vi vidste godt på forhold, at det vil være en god
modstander, vi skulle op imod.
I 1. Halvleg var kampen ikke meget mere end 10-12 min. gammel, før vi havde haft et par
kæmpe chancer til at bringe os foran. Men efter et kvarters spil, kom Ruben fri i venstreside til
at kunne slå et indlæg imod bagerste stolpe, hvor Frederik Jensen hang i 2. sals højde og
headede bolden sikkert i kassen til 1-0. Selvom Odder havde været en del på bolden, havde de
ikke skabt det helt store. Men 10 min. efter vores scoring, blev vi desværre fanget forlangt
fremme i vores højreside, og den ubalance udnyttede Odder til en udligning til 1-1. Lige inden
dommeren fløjtede af til halvleg, fik Theis erobret bolden i højreside, og hurtigt bragt den ind
til Ruben på kanten af feltet, som efterfølgende lagde den af til et skud til Frederik Dilbjerg,
som bankede bolden i kassen til en halvlegsføring på 2-1.
2. halvleg var desværre ikke andet et par minutter gammel, da vi var for passive i vores pres,
og en Odder-spiller, fik lov til med ryggen imod mål at dreje rundt om sig selv, og sparkede i
bolden ind til 2-2. Vi fik skabt endnu et par store chancer i 2. halvleg, hvor bl.a. Tobias
Gravesen og Christian Højer havde et par gode hovedstødschancer, men bolden ville desværre
ikke komme det sidste stykke over stregen.
Efter kampen var der en smule skuffelse over resultatet, da vi klart havde skabt nok store
chancer til at kunne have vundet kampen. Men vi må også erkende at det var et godt Odder
mandskab, der var kyniske og gode på bolden. Det glædede mig at se, at vi fortsatte, hvor vi
slap i foråret med at spille noget godt offensiv fodbold, hvor vi fik skabt en masse chancer.
Tak til jer der kom og holdte den Blå Vogn ved selskab, og tusind tak for støtten!

Målscorer:
1-0 Frederik Jensen, assist: Ruben Azizi Engell
2-1 Frederik Dilbjerg, assist: Ruben Azizi Engell

 

Serie 3, FC Sydbyen-SIK 0-2

I torsdags gik turen så til FC Sydbyen, hvilket var vores 2. Turneringskamp på bare 48 timer.
Hvilket flere af spillerne godt kunne mærke i stængerne, så der måtte virkelig graves dybt for
at arbejde/slås sejren hjem.
I 1. halvleg var kampen ikke meget mere end 16 min. gammel, da vi fik vores første kæmpe
chance, da Ruben brød igennem i højreside, hvor han prøvede at curve i målet udenom deres
målmand, og bolden røg desværre lige forbi stolpen. FC Sydbyen var et hold, der var gode på
bolden, og havde også flere spillere med god fart i benene, og de skabte også et par farlige
situationer i vores højreside de sidste 20 min. af 1. halvleg. I denne periode var det tydeligt at
se vi var lidt presset, grundet selvfølgelig ømme stænger, men også at det var en stor og hurtig
bane, men gik vi til pausen med 0-0.
I pausen lavede vi tre udskiftninger, simpelthen for at få friske kræfter ind og arbejde.
Heriblandt Carl, som ikke havde været i kamp i ugens løb, så han var i hopla. Efter ca. 10 min.
spil af 2. halvleg, slog Wilhelm en lang bold fra bagkæden imod Carl, hvor hans direkte
modstander mistimer sin takling, så Carl kunne sætte i sprint med bolden fra midten imod
deres mål, hvor han sikkert og klogt placerede den forbi keeperen og i kassen til 1-0. Efter 70
min. drev Carl endnu en gang gæk med FC Sydbyens forsvar, hvorefter han havde afdriblet 2-3
mand, kom frem til en afslutning på kanten af feltet, som desværre tog indersiden af stolpen.
Et kvarter før tid fik vi spillet os op i vores højreside, og med lidt hurtigt kombinationsspil ind
over midten, kunne Carl ligge bolden af til Emil Møller der kanonerede bolden i kassen fra
kanten af feltet til 2-0, som også blev slutresultatet.
Det var en fed sejr, da størst parten af spillerne var mærket fra Odderkampen, så det blev en
kamp, hvor vi virkelig skulle stå sammen og slå for hinanden – og det blev der!
Hele holdet skal have stor ros for en mandfolkeindsats, og hvor vi holdte FC Sydbyen nede på
meget få chancer, hvilket selvfølgelig også var med til at vi holdte nullet. Dog vil jeg gerne lige
fremhæve Carl, da han gjorde et fantastik indhop med en scoring og en assist, og han var hele
2. halvleg en trussel for FC Sydbyen forsvar.
Tak til jer der havde taget turen til Tranbjerg for at støtte drengene!

Målscorer:
0-1 Carl Herting, assist: Wilhelm Jessen
0-2 Emil Møller, assist: Carl Herting

X