5 kampe på 14 dage og en vellykket kvalifikation til Liga 2 gennemført. Det er en mandfolkepræstation over hele linjen. Vi er en stor trup på 22 mand der fortrinsvis består af 1.års U19 spillere, så ambitionen det første år er klart at suge noget erfaring til os og gro noget hår på brystet. Vi præsterer kun at tabe 1 kamp ud af de 5 spillede!! Det er flot! I flere af kampene har vi faktisk både spillemæssigt men især også fysisk virket stærkere end vores modstandere. I 2.sidste kamp i Silkeborg var vi blevet advaret imod deres store og fysisk stærke spillere som iøvrigt alle ankom kørende i egne biler. I den kamp som i alle de andre gik vi uimponeret til værks og knoklede dem ned over 90 minutter.

Hele holdet kan med rette være stolte over den flotte start på U19 og vi kan med rank ryg se frem imod en spændende Liga 2. Så snart puljen er klar lægger vi kampprogrammet op så alle kan få planlagt efter det.

Stemningen og atmosfæren omkring holdet er super god og truppen virker generelt yderst homogen. Det er en fornøjelse at se hvor hurtigt både de mange nye men også de tilbagevendte spillere er blevet integreret i flokken. Stærkt arbejde Boyz????????

// Bamse og Ole