Serie 3, SIK-FC Skanderborg 2-0

Igår mødte vi FC Skanderborg, som jeg syntes er et af de bedst spillende hold i vores pulje. Det var også en flot spillet kamp, som de blå fortjent vandt 2-0.

Den første halve time fik vi udfordret deres bagkæde flere gange, dog uden vi fik skabt de helt store chancer. Vores første store chance kom, da der var ca. 10 minutter til pausen. Joakim kom til baglinjen, og fandt Tobias i et løb ved første stolpe. Desværre gik afslutningen snert forbi mål. Kort efter gik Nikolaj Bertelsen i en hovedstødtduel, som desværre resulterede i et flækket øjebryn. Han måtte en tur på skadestuen for at blive syet – (Nikolaj var dog tilbage i omklædningsrummet, da kampen var færdig, og kunne fejre sejren sammen med resten af holdet).

I 2. halvleg fik vi medvind, og det gjorde, at vi kunne trykke FC Skanderborg lidt hårdere. Vi løb dog desværre ind i et gult til Christian Højer efter 10 min. spil, hvilket gjorde at vi måtte trække os lidt, men FC Skanderborg blev nu aldrig rigtig farlig i de 10 minutter. Til gengæld lavede Frederik Dilbjerg nok årets mål i denne periode. Vi fik erobret bolden ude ved sidelinjen tæt ved midten af banen. Her kunne Rasmus Vestergaard sende en aflevering ind i banen til Frederik Dilbjerg, der så kunne tage et par træk, hvorefter han fyrede kanonen af fra ca. 25 meter, og sendte bolden helt op i det fjernest hjørne af målet – virkelig en drømmekasse! Scoringen bragte endnu mere energi til holdet, og de efterfølgende minutter skabte vi et par virkelig store scoringsmuligheder. Først var det Joakim, der kom til baglinjen, og kunne finde Skovgaard skråt tilbage i feltet – ren skabelonJ Men Skovgaard fik desværre ikke det bedste træf på bolden. Kort efter på en omstilling var det så Carl, der med en aflevering på tværs af feltet kunne Emil Holtens, hvis afslutning gik over målet. Situationen efter rundede Emil Holtens en tredobbelt chance via et hjørnespark af med et skud, der tog oversiden af overliggeren. Kort før ordinært tid fik vi så lukket kampen da Tobias med en aflevering kunne sætte Joakim op ved midten, og han fik taklet sig forbi FC Skanderborgs sidste mand, så Joakim var alene med deres målmand, som han afdriblede og sendte bolden i kassen til 2-0, som også blev slutresultatet.

Det var en kamp, jeg spændt havde set frem til, da jeg som sagt ,synes det er et godt FC Skanderborg hold. I går var der dog ingen tvivl om, at det var et fuldt fortjent resultat. Vi holdte FC Skanderborg nede på et par chancer i løbet kampen, og vi burde igen nok have scoret et par kasser mere, set med de store chancer vi skabte. Jeg er super tilfreds med det udtryk vi kommer på banen med for tiden, hvor vi ofrer os for hinanden og spiller meget koncentreret og diplineret, hvilket de seneste resultater også afspejler med tre cleansheets på stribe. Og lige nøjagtig dette SKAL vi holde fast i til de resterende 4 kampe, da vores pulje er så tæt, og samtlige vores modstandere har rigeligt med kvalitet.

Tusind tak til jer der kom støttede drengene! Og tak til Blå Vogn!

 

Målscorer:
1-0 Frederik Dilbjerg Jensen, ass. Rasmus Vestergaard Christensen

2-0 Joakim Søgaard Sørensen