Fredag den 8. november og lørdag den 9. november bød på C2-trænerkursus i klubben, med i alt 22 deltagere hvoraf 16 af dem var fra Stensballe IK Fodbold.

C2-trænerkurset er efterfølgeren til C1, og er samtidig den afsluttende del af C-træneruddannelsen. Det er den første gren i træneruddannelsen. Det glæder os meget at vi fortsat får uddannet så mange trænere, så de har bedst mulige betingelser for at yde god og kvalificeret træning til alle klubbens børn og unge.

Til kurset deltog 8 ungtrænere og 8 voksentrænere fra SIK, og der er allerede nu 6 trænere fra SIK, som er tilmeldt til C1-kurset i HFS den 22/2, så vi kommer fortsat til at uddanne vores egne trænere løbende.