U10 pigerne havde i går besøg af 9 fodboldpiger fra Sundparken, der var med til træning på kunstgræsbanen. Alle pigerne havde en sjov og hyggelig træning og selvom pigerne ikke kendte hinanden i forvejen, blev der allerede her dannet nye venskaber.

Det er ikke sidste gang vi får besøg/besøger pigerne fra Sundparken, skriver U10 pigernes trinleder.

Sundparkhallens pigehold er et projekt der blev startet i april måned, for piger som bor i Sundparkområdet og som ikke har mulighed for at komme til sport. Pigerne har kun spillet fodbold i skolegården, hvilket betyder, at de har skulle lære diverse fodboldregler og opstillinger i fodbold at kende. Pigefodboldholdet har været en stor succes, og derfor har de henvendt sig til os i Stensballe for at høre, om vi vil lave noget i fællesskab. Det har U10 pigerne fuldt op på og inviteret dem til træning, så det er super fedt at holdene kan lære hinanden at kende til fælles træning!