Trods forskellige udfordringer lykkedes det søndag den 8. marts for U9 drengene at holde et brag af en afslutning på indendørssæsonen i Stensballehallen.

Opbakningen til kampe og stævner er kæmpestor på trinnet og ikke mindre end 31 spillere tilmeldte sig i første omgang Simon Kjær Cup i Lund. Desværre fik vi kun lov at tilmelde 2 hold til stævnet i Lund.

Løsningen på den udfordring blev at arrangere vores eget stævne inspireret af championsleague og nogle af de mange stævner, som vi i løbet af vinteren har deltaget i.

Desværre blev hele 12 spillere ramt at influenza i løbet af weekenden.
Med lidt omrokering og lån af spillere fra vores U7 trin stod 4 hold alligevel klar til championsleague hymnen i Stensballehallen.

En klasse dag for drengene, som kun kan lade sig gøre takket være den massive opbakning vi i trænerteamet nyder fra alle forældre og børn.

Speciel stor tak til alle sponsorer og forældre der både til træning og kamp giver en hånd med, når det kræves.

Så tak for en super indendørssæson.

Vi i trænerteamet tør godt garantere, at vi kommer til at gentage succesen med Championsleague afslutning igen.