Sommertræningen har kørt hver torsdag siden uge 27, og det har været en stor succes.

Der har været en masse forskellige børn forbi træningen, og for det meste har det været en god blanding af drenge og piger, så det har været lige som vi håbede på. Vi har sågar fået besøg af spillere rundt fra andre klubber i Horsens og omegn, som har opdaget tilbuddet på Facebook. Der har også været et par stykker forbi, som slet ikke går til fodbold noget sted, men bare havde hørt om tilbuddet, så det har været en fornøjelse at se.

Nu på torsdag den 30. juli bliver sidste træning i denne omgang. Her slutter vi af med fodboldtennis for U11-U12 og U13-U16, mens U8-U10 kommer til at afslutte forløbet med nogle forskellige spil.

Træningstiderne er som de har været alle gange:

Årgang 2013-2011 (kommende U8-U10) drenge og piger: 15.00-16.15
Årgang 2010-2009 (kommende U11-U12) drenge og piger: 16.30-18.00
Årgang 2008-2005 (kommende U13-U16) drenge og piger: 18.15-20.00

Billederne er fra forskellige træninger, hvor der har været hyggelige/sjove indslag såsom fodboldtennis og fodboldgolf.

Vi håber at se en masse til den afsluttende træning på torsdag!

Det foregår på bane 4 & 5 ved Brådhusvej.

X