Stensballe IK Fodbold inviterer dig og dine veninder til begyndertræning i fodboldklubben.
Er du en frisk pige som kunne tænke sig at opleve fodboldlege og masser af frisk luft sammen med andre piger og at have det sjovt samtidigt?

Så kan du sammen med din mor og/eller far sætte ’X’ i kalenderen søndag den 16. august, søndag den 23. august og søndag den 30. august. Alle dage fra 10.00 til 11.00.

Her tilbyder vi åben træning for alle piger fra årgang 2014 og yngre, så du kan afprøve om fodbold, er noget for dig. Træningen vil blive varetaget af klubbens egne U14-U18 spillere. Klubbens nye børneopstartsansvarlige, Steen Christensen, vil også være til stede.

Efter de 3 søndagstræninger i august får vi tirsdag den 1. september besøg af DBU’s pigeraket, hvor vi håber på at få besøg af en masse piger i alderen 5 til 11 år. I kan læse mere om pigeraketten under begivenheden ”Pigeraketten i Stensballe IK” på Facebook.

Efter pigeraketten regner vi med at have nok spillere fra årgang 2014 & yngre til at kunne starte en ny årgang op.

Vi tilbyder?
• Fodboldfællesskab med andre piger, hvor du kan møde nye veninder
• Sjove fodboldoplevelser sammen med mor/far
• Et sjovt og lærerigt fodboldforløb i børnehøjde
• Respekt for hinandens forskelligheder
• Frivillighed – vi hjælpes ad

Er du årgang 2013 eller ældre, kan du finde et fodboldtilbud for alle årgange under klubbens hold på vores hjemmeside: Stensballeikfodbold.dk. Her kan du også finde en kontaktperson på alle årgange. ALLE er selvfølgelig velkommen til pigeraketten den 1. september.

Forældrerollen: Fantastisk Fodboldstart for piger er en introduktion til fodbolden og hvad fodbolden kan tilbyde. Vi ser meget gerne at der er minimum en forælder til steder under alle træninger, og at man er villig til at hjælpe til efter behov. Det giver tryghed, gode grin og fællesoplevelser.

Medbring: Drikkedunk og evt. håndklæde og tøj til omklædning.

Vi glæder os rigtig meget til at se dig og dine forældre. Vi mødes ved 3-mands banerne bagved kunstgræsbanen.

Har du spørgsmål så kontakt venligst Steen Christensen på 28876324 eller steenSIK@gmail.com.

Sportslige hilsner fra Stensballe IK Fodbold