I fredags havde vi besøg af Rask Mølle, hvor vi viste masser af fightervilje, og vi fik kæmpet os tilbage i kampen, efter at vi havde været bagud med 0-2.

Vi havde i optakten haft fokus på Rask Mølles offensiv, da vi havde lidt kendskab til dem fra en enkel træningskamp, og desuden havde de scoret 21 mål i deres første 5 turneringskampe. Jeg synes, vi lykkedes rigtig godt med at lukke Rask Mølle ned. Vi holdte dem nede på meget få chancer i åben spil over hele kampen.

Rask Mølle scorede næsten to identiske frisparksmål – begge rigtig flot udført af samme spiller, som sparkede bolden op i krydset fra to forskellige positioner. Kort efter deres 2-0 føringsmål drev Joakim bolden frem, og kom ind i feltet fra venstre side, hvor han fik tilkæmpet sig et straffespark. Dette tog Casper Theis sig af, og sørgede for reducering til 1-2. 10 minutter før tid opfangede Emil Holtens bolden på kanten af feltet. Her afdriblede han først en modstander, hvorefter han lagde en aflevering til Rasmus Vestergaard, der kunne kanonere bolden i kassen fra kanten af feltet til 2-2, som også blev slutresultatet.

Jeg er super tilfreds med det udtryk, vi kom med i denne kamp. Vi løb de ekstra meter, der skulle til både offensiv, men også defensiv så der var godt opbakning for hinanden. Vi holdte os til game-planen, og lykkedes med at holde det absolut mest scorende hold i puljen fra fadet i åben spil – så må jeg kippe med hatten, når de har en frisparkskonge, der kan smide den op i krydset af to omgange. Vi viste en stærk moral, da vi kom tilbage i kampen efter at have været bagud med 0-2, og generelt udtrykket og fighterviljen skal vi klart tage med os til de kommende kampe. Stor ros til hele holdet for en stærk indsats, men jeg vil godt fremhæve Sebastian Wind, som spillede en god kamp på en lidt uvant position som angriber. Rask Mølles defensiv havde svært ved at håndtere hans temposkift og rappe fødder, desværre måtte Wind udgå efter 35 minutters spil med lyskenproblemer – vi håber han hurtig er ovenpå igen.

Tusind tak for opbakningen til spillerne! – og tak til Blå Vogn!

Målscorer:
1-2 Casper Theis (straffe)
2-2 Rasmus Vestergaard, assist: Emil Holtens

VEO video link med kampen/mål:
https://app.veo.co/matches/20200904-sik-rask-moelle/