I Stensballe IK har vi indkøbt et VEO-kamera, der er et intelligent kamerasystem, som både kan bruges til taktiske forbedringer og underholdning. Trænerne kan nørde kampene igennem og spillere, forældre og andre kan se eller gense mål, redninger, højdepunkter og triumfer. VEO-kameraet er et rigtig godt redskab, som kan være til stor gavn og glæde for mange. VEO-kameraet er sponseret af Byens Pølsevogn, så det vil vi fra klubbens side gerne sige en stor tak for.

Selve kameraet er udstyret med to linser, der opererer på hver sin banehalvdel. Efter kampen er slut og videooptagelsen er sendt til VEO laver deres software automatisk en efterproduktion af kampen. Softwaren kan følge bolden, registrere mål samt kampstart osv. Inden for 8-24 timer vil det færdige produkt være uploadet på klubbens VEO-bruger og hermed være tilgængelig at se for alle.

Det er muligt at anmode om leje af kameraet gennem nedenstående formular.

Anmod om lån af kameraet her: https://form.jotform.com/202381341570043

Kameraet er først klar til udlejning, når der er sendt en bekræftelse til udlejeren via mail. Det er muligt at tjekke om kameraet er ledigt via følgende link:

Tjek om kameraet er ledigt her: https://calendar.google.com/calendar/u/0?cid=cXJ0c2l2MDBrbjQ0M3Zsb2N2Z2M0OHV1bTRAZ3JvdXAuY2FsZW5kYXIuZ29vZ2xlLmNvbQ

I øjeblikket arbejder vi på en afhentningsløsning af kameraet, hvor det kan låses inde og uploades i boldrummet. Indtil da kan man anmode om at låne kameraet igennem Lasse Nymann, hvorefter der aftales nærmere ift. afhentning og tilbagelevering.

Hvis man som træner/holdleder vil vide mere om VEO eller har eventuelle andre spørgsmål, skal man kontakte Lasse Nymann. Lasse vil give en introduktion til kameraet, så alle selv har mulighed for at opstille og benytte VEO. Kontakt Lasse på telefon 26705246, email lassenymann1@gmail.com.

 

Regler for udlån af VEO-kamera:

  • Kameraet kan udelukkende lånes ud til trænere/holdledere for et hold
  • Opstilling og betjening af kameraet påhviler altid låner – manual ligger i transportkassen
  • Aftalte afhentnings- og afleveringstidspunkter skal overholdes, ellers mister man muligheden for fremtidige lån
  • Låner hæfter personligt for det udleverede udstyr
  • VEO-kameraet bruges som udgangspunkt kun til hjemmebanekampe, ellers laves anden aftale med udlejer

 

Klubben har tilmed købt en nyt 75 tommer tv til cafeteriet, der inden længe vil blive sat op. Her vil det fremover være muligt at afholde fodboldaftener for de forskellige trin, gennemse kampe optaget med VEO-kameraet og andre former for arrangementer. Klubben kommer naturligvis også til at facilitere landskamps- og fodboldarrangementer på sigt. Hvis man ønsker at booke nogle af hallens lokaler henviser vi til følgende link:

LEJE AF HALLENS LOKALER

Fremover vil det være Lasse Nymann Jørgensen, der står for forplejningsaftaler til arrangementer i klubbens lokaler. Ved forplejningsaftale kan Lasse kontaktes på mail lassenymannsik@gmail.com eller telefon 26705246.

X