Stensballes U19 drenge spiller på søndag en meget spændende oprykningskamp kl.15.00 i Vejle.

De blå drenge fra SIK ligger inden sidste kamp på puljens 2.plads kun 1 point efter Vejle Boldklub. Vi kan med en sejr sikre oprykning til fodboldens forjættede land; liga1. Stensballes hold er præget af spillere fra årgang 2002 der alle er 2.års U19-spillere men indfasningen af flere dygtige 03’ere og 04’ere er igang. Heldigvis kan vi også hele 2021 trække på 02’ere i U19 rækken hvor vi forhåbentlig med lidt held spiller med i liga 1.

Der er i efterårets kampe blevet brugt 23 spillere på liga 2 holdet som vidner om en god bredde på holdet der inklusiv vores 2.holdsspillere tæller 45 spillere på hele trinnet. Kun 2 kampe er endt med nederlag i turneringen og begge er af de yderst knebne og i vores optik ufortjente. På søndag skulle vi gerne føje endnu en sejr til regnskabet og dermed en oprykning.

TV2 sport og Eurosport har desværre valgt ikke at vise kampen i TV men der kan følges med på livescore på DBU app fra kl.15.00 på søndag.

X