Til sommer står Stensballe fodboldklub klar til at give børn og unge endnu en god uge i deres sommerferie.

Corona-situationen vil være anderledes til sommer, og vi går derfor helhjertet efter at få lavet en fantastisk fodboldskole med masser af tid til fodbold og venner. Sidste år havde vi totalt udsolgt på DBU’s Fodboldskole i Stensballe og vi er sikre på, at der også vil blive rift om pladserne igen i år, så tøv ikke med at få købt jeres billet!

https://fodboldskole.dbu.dk/

Skulle det ske, at vi alligevel ikke kan byde trænere og spillere ind i klubben til fodboldskolen, får I pengene igen ved COVID-19-aflysning.

Klubben glæder sig til at tage imod fodboldglade børn og unge, som kan se frem til en lærerig uge med mere end 25 timers træning. Fodboldskolen er for både begyndere og erfarne spillere, der alle vil få gode holdkammerater, venner og dedikerede trænere.
DBU Fodboldskole I Stensballe.
• Uge 31 mandag til fredag kl. 9-15
• Køb billet på fodboldskole.dbu.dk
• For børn og unge født i 2006-2014
• Prisen er 889 kroner indtil 1. maj. Herefter er den 989 kroner.
• Deltagerne får en bold og fodboldtøj med i prisen