Stensballe IK Fodbold inviterer dig og dine venner til fantastisk fodboldstart i fodboldklubben.

Er du 3 eller 4 år og kunne du tænke dig at opleve fodboldlege og få masser af frisk luft sammen med dine venner og samtidigt have det sjovt?

Så kan du sammen med din mor og/eller far sætte ’X’ i kalenderen på følgende tidspunkter:
Søndag d. 22. maj fra kl. 9:00 – 9:45
Onsdag d. 1. juni fra kl. 16:30 – 17:15
Torsdag d. 9. juni fra kl. 16:30 – 17:15
Lørdag d. 18. juni fra kl. 9:00 – 9:45

Her tilbyder vi åben træning for alle 3-4 årige (både drenge og piger), så du kan afprøve om fodbold, er noget for dig. Træningen vil blive varetaget af Steffen L. Pedersen og øvrige fra Stensballe IK, og er gratis at deltage i.

Efter træningen lørdag d. 18. juni vil klubben byde på lidt snacks til børnene og kaffe til forældrene i hallens cafeteria. Dette fra kl. 9:45 – ca. 10:15. Her vil der blive samlet op på de 4 træninger og kigget frem mod evt. opstart i efteråret 2022. Når de 4 prøvetræninger er lagt på forskellige dage skyldes det, at vi vil afprøve lidt forskelligt. På mødet d. 18/6 vil vi så sammen med jer forældre fastlægge, hvilken dag træningen skal afvikles på i efteråret.

Vi tilbyder?
Fodboldfællesskab med andre jævnaldrende, hvor du kan møde nye venner
Sjove fodboldoplevelser sammen med mor/far
Et sjovt og lærerigt fodboldforløb i børnehøjde
Respekt for hinandens forskelligheder
Frivillighed – vi hjælpes ad

Er du 5 år eller ældre, kan du finde et fodboldtilbud for alle årgange under klubbens hold på vores hjemmeside: Stensballeikfodbold.dk. Her kan du også finde en kontaktperson på alle årgange.

Forældrerollen: Fantastisk Fodboldstart er en introduktion til fodbolden og hvad fodbolden kan tilbyde. Derfor skal der minimum være en forælder (evt. andet familiemedlem) til steder under alle træninger, og man skal være villig til at hjælpe til efter behov. Det giver tryghed, gode grin og fællesoplevelser.

Medbring: Drikkedunk og evt. håndklæde og tøj til omklædning.

Vi glæder os rigtig meget til at se dig og dine forældre. Vi mødes ved 3-mands banerne bagved kunstgræsbanen.

Har du spørgsmål så kontakt venligst Steffen L. Pedersen på tlf. 28 57 00 01.
Sportslige hilsner fra Stensballe IK Fodbold