Nu er der kun 2 tekniktræninger tilbage i foråret 2022: Den 3. juni og den 10. juni.

Det har været en stor succes, hvor vi hver gang har været mellem 25-40 piger og drenge i alderen U9-U14.

Vi håber derfor at mange får sig tilmeldt til de sidste to tekniktræninger inden sommerferien.

Ikke mindst den 10. juni, hvor der forhåbentlig kommer til at være totalt gang i cafeteriet til landskampen (Danmark-Kroatien) efter tekniktræningen.

Programmet den 10. juni er som følger:

16.45-18.00: Almindelig tekniktræning
18.00-19.00: Fodboldtennis-hygge for både spillere og forældre (hallen er booket, hvis vejret er dårligt). Bliver vi alt for mange, så kan vi lave nogle kampe i stedet.
19.00-20.45: Pizza i cafeteriet og fri leg i hallen
(20.00-20.30: Quiz i cafeteriet for dem, der vil)
20.45-22.45: Danmark-Kroatien. TAG DIT RØD-HVIDE TØJ MED!
22.45: Tak for i aften

INDTIL LANDSKAMPSTART ER DET KUN FOR U9-U14 SPILLERE OG FORÆLDRE:
Det koster 60 kr. at deltage til pizza og sodavand efter træning uanset om man er spiller eller forældre. De skal melde tilbage med tilmelding og betaling til sin respektive trinleder

Hvis en aftenkamp kl. 20.45 er for sent for de yngste, så bliver man bare så lang tid det giver mening. Der er ingen tvang 

SU. onsdag den 8. juni – et par dage før, ligesom det plejer at være til tekniktræningerne.

 

FRA 20.15-20.30 ER ALLE VELKOMMEN TIL LANDSKAMPSHYGGE I CAFETERIET

Cafeteriet vil naturligvis være åbent til køb af mad, snacks og drikke hele aftenen.

Vi opfordrer alle til at møde op i rød/hvide farver 🙂

Håber at der er en masse, som vil bakke op om arrangementet.