I torsdags startede U6 og U7 drenge op efter sommerferien. Her mødte i alt 33 glade spillere op i solskinnet. Det var tydeligt at mærke, at fodbolden har været savnet, og derfor var det en rigtig god træning med en masse glade drenge. Den nye børneudviklingstræner, Steffen L. Pedersen, stod for træningen sammen med holdenes trænere Thomas og Bjørn.

Efter træningen holdt Steffen et oplæg i Multihallen omkring hvad børnefodbold er i Stensballe IK. Derudover også hvad det er, vi vil som klub og hvad de kan bruge Steffen til som børneudviklingstræner

Til mødet fandt vi et par nye hjælpere og en trinleder, men vi har brug for endnu flere, så vi vil meget gerne høre fra dig, hvis du som forældre gerne vil hjælpe til. Fremover kommer U7 drenge til at træne om mandagen, mens U6 drenge kommer til at træne om torsdagen. De præcise tidspunkter vil snarligst fremgå af oversigten over træningstiderne på hjemmesiden: 

TRÆNINGSTIDER