Serie 3, SIK-HFS 2-3

Sidste tirsdag havde vi besøg lokalrivalerne fra HFS, som også var enden på vores kompakte kampprogram med 3 kampe på uge. Det gik desværre ikke, som vi havde håbet, da vi måtte forlade banen med et nederlag på 2-3.
Kampen var ikke mange minutter, før Casper Theis kunne bringe os i front, da han opsnappede en mulighed, da HFS’s keeper joggede rundt i bolden, og han kunne score i et tomt mål til 1-0. Der gik desværre ikke mange minutter før HFS udlignede til 1-1, og derfra sad de tungt på resten af 1. halvleg, og vi skulle være glade for at komme til pausen med 1-1.
I pausen lavede vi tre indskiftninger, simpelthen for at få friske kræfter ind og forsøge at arbejde os ind i kampen igen. Blandt indskiftninger var Carl, og han skulle bruge meget mere end et par minutter på banen, før han havde bragt sig fri i venstreside, og kunne slå et følt indlæg til bagerste område, hvor Tobias Gravesen sikkert kunne heade bolden i kassen til 2-1. De efterfølgende 15-20 min. fik vi skabt et par gode chancer, hvor Carl igen var i oplæggerens rolle. Først til Søren Skovgaard, hvis afslutning sad på ydersiden af stolpen, og efterfølgende til Tobias Gravesen, som havde bragt sig i en fri position foran mål, men desværre gik afslutningen forbi. HFS fik udlignet til 2-2 med 25 min. igen, og skabte efterfølgende et par nærgående forsøgt. 5 min. før bragte HFS sig så i front med en scoring til 2-3.
Det var desværre et fuldt fortjent resultat. Da vi må erkende, at HFS var bedre på dagen, og specielt i 1. halvleg, var vi overhovedet ikke til stede. Vi var alt for langsomme i boldomgang, tog ikke nogen løb for hinanden, og vi var slet ikke lige så aggressive som vores modstander.
Jeg håber, at denne kamp var med til at være et wakeup call, da vi simpelthen er nødt til at være der 100% hver gang.
Tak til jer der kom støttede drengene! Og tak til Blå Vogn!

Målscorer:
1-0 Casper Theis
2-1 Tobias Gravesen, assist: Carl Herting