Som en del af træningsforløbet mellem Stensballe IK Fodbold og Stensballeskolen havde vi i dag lejet en oppustelig fodboldbane og en fartmåler til SFO’ens “Særlig-hærlig”-dag.
Fra kl. 12.45 til kl. 15.30 har en MASSE piger og drenge været forbi og spillet fodbold på den oppustelige bane, og forsøgt at se hvor hårdt de kunne sparke ved hjælp af en fartmåler.
Det har været en utrolig vellykket dag sammen med SFO’en, og vi håber fortsat på at se en del fodboldglade drenge og piger de sidste fredage inden efterårsferien. Her vil træningen være fra 14.30 til 15.30.
Efter efterårsferien vil der være et par træningsgange indendørs også, og det vil være fra 14.00 til 15.00.
God weekend til alle!