Serie 2, AIA/Tranbjerg-SIK 0-2
Tirsdag d. 11. august startede vi turneringen med en tur til AIA/Tranbjerg, som desværre blev til et nederlag 2-0. AIA var et godt fysisk stærk hold, og de havde et klart våben med lange indkast ind i feltet, hvor de havde en stor stærk spiller, som boldene så blev jernet ind efter. Udover de første 5-10 min., syntes jeg vi fik godt styr på dette våben. 1. halvleg var en meget lige adfærd, hvor der var chancer i begge ender. I 2. halvleg begyndte vi stille og roligt at blive mere boldstyrende, og kom også frem til flere chancer, dog uden at blive rigtig farlige. Og desværre i denne periode, hvor vi sad godt på spillet, lavede vi en personlig fejl, som udmøntede sig i AIA’s føringsmål. AIA udbyggede føringen 10 min. før tid, som også blev slutresultatet.
Tak til jer der havde taget turen til Tranbjerg for at støtte drengene!
Serie 2, JAI Aarhus-SIK 2-5
Freddag d. 14. august gik turen endnu en gang til Aarhus, hvor vi skulle møde JAI i vores 2. turneringskamp bare 72 timer efter AIA-kampen. Dette kunne også godt ses de første 20-25 minutter, da vi lavede flere uprovokerede fejl, og tog heller ingen løb for hinanden. Vi kom også bagud i denne periode, da vi blev for passive på boldholderen, som kunne slå et upresset indlæg ind i feltet, hvor vi samtidig mistimede indgrebet, hvilket resulterede i en fri JAI-spiller i feltet, der kunne sparke bolden i kassen uden chance for Henrik Kvist. Vandpausen (pga. varmen) blev lidt et wakeup call, og vi begyndte at ramme hinanden, samt kom i aggressive genpres ved tabte bolde. Og der gik heller ikke andet end 5 minutter, før Thomas Glud via en lang aflevering fandt Tobias i højre side, og med en træk i feltet scorede han fra en lidt spidsvinkel i det korte hjørne. Et par minutter efter drev Holtens bolden op centralt, og kunne med en stikning finde Frederik Jensen i feltet. Han afslutning blev dog nappet flot af deres keeper. 7 minutter før pausen modtog Frederik Jensen bolden i venstreside fra et indkast, han snød sin direkte modstander, og lagde en aflevering til Joakim på kanten af feltet, som videre spillede Holtens i samme position som Tobias’s 1-1 scoring. Her afsluttede Holtens helt identisk, og vi var foran 1-2. Inden dommeren fløjtede til pause erobrede Holtens bolden, og fandt Ruben på kanten af feltet, han tog et træk ind i banen midt for målet, og fra kanten af feltet placerede han smukt bolden over i det lange hjørne til 1-3.
I pausen lavede vi tre udskiftninger, simpelthen for at få friske kræfter ind og arbejde.
JAI får reduceret til 2-3 10 minutter før tid, og nærmest inden de har nået at få armene ned fra over hovedet, vandt Glud en hovedstødsduel omkring deres felt. Bolden landede for Frederik Jensens fødder i højreside af feltet, og han sparkede den resolut ind via stoplen til 2-4. Vi lukkede ballet af 5 minutter før tid, hvor Weiss tog et frispark, som blev rettet af i muren. Bolden landede ned før keeperen, hvor Ruben havde taget løbet ind, og kunne flot prikke bolden ind til slutresultatet 2-5.
Det var en fed sejr, og det var samtidig også dejligt få de første point på tavlen i serie 2. Selvom vi havde en kamp i benene fra om tirsdagen, syntes jeg det var os, der virkede til at have mest overskud, hvis vi lige ser bort fra de første 20-25 minutter. Det var desuden dejligt at få hul på scoringerne, og de blev fordelt godt ud.
Tak til jer der havde taget turen til Viby for at støtte drengene! – og en speciel tak til Olivers far Karsten Winum, for at have taget mirakel midlet Treo med, det var medvirkende til, at vi kunne få vores midtbane kriger Toby Treo til at holde det meste af kampen.
Målscorer:
1-1 Tobias Gravesen, assist: Thomas Glud
1-2 Emil Holtens, assist: Joakim Søgaard
1-3 Ruben Azizi Engell, assist: Emil Holtens
2-4 Frederik Jensen, assist: Thomas Glud
2-5 Ruben Azizi Engell, assist: Thomas Weis