Kære alle trænere, trinledere, spillere og forældre i Stensballe IK:

Covid-19 er stadig over os, og selvom at vi heldigvis har kunne spille fodbold i lang tid efterhånden, så er der stadig en række retningslinjer, som vi bliver nødt til at overholde, for at det kan lade sig gøre at tilbyde træning og kamp. Det er specielt forsamlingsforbuddet, der giver udfordringer både inden- og udendørs, nu hvor vi skal deles mere om pladsen, end tilfældet har været imens alle trænede på græs.

Senest i næste uge er alle startet på den nye træningsplan for både indendørs og udendørs. De fleste er dog allerede begyndt, eller begynder med den nye plan i denne uge.

I den forbindelse er det vigtigt at i alle er bekendt med de nuværende retningslinjer.

 

Indendørs:

  • Det nuværende forsamlingsforbud betyder, at der maksimalt må være 50 personer samlet i henholdsvis hallen og multihallen af gangen. Der må altså gerne være 50 i multihallen og 50 i hallen på samme tid, så længe at disse ikke blandes. Det er inklusiv forældre og søskende, og hvem der ellers kunne være i hallen.
  • Derfor skal alle spillere og forældre der træner i multihallen benytte sig af den nye indgang til multihallen. Alle der træner i den store hal skal benytte sig af den normale indgang ved parkeringspladsen. Man må ikke gå fra hallen til multihallen – eller omvendt – undervejs i træningen.
  • Træningsmodulerne er sat i direkte forlængelse af hinanden, og derfor vil bede alle grupper om at stoppe senest 5-10 min før tid, så alle spillere er væk fra hallen, når den næste gruppe skal til, så træningsgrupperne ikke overlapper hinanden. Det er afgørende for at vi kan overholde forsamlingsforbuddet.
  • For at undgå overlap mellem grupperne, opfordrer vi også alle spillerne til at lade være med at komme før tid. Mød helst op på slaget for træningsstarten.
  • Vi opfordrer desuden til at enten mor eller far er til stede, og ikke begge to, for at undgå at komme i karambolage med forsamlingsforbuddet.
  • ALLE forældre der befinder sig i enten hallen eller multihallen skal helst være siddende. Og med god afstand imellem hinanden.
  • I forbindelse med at cafeteriet er åbent, vil der være en corona vagt til stede i de mest aktive timer (en af dem, der står i cafeteriet), for at sørge for at forsamlingsforbuddet overholdes. Trænerne, lederne og forældre har dog også et ansvar for at holde øje med, at der aldrig kommer mere end 50 personer i hverken multihallen eller hallen.
  • Cafeteriet vil være åbent i forbindelse med træningen. Det vil være åbent fra kl. 16.30 til kl. 20.30.
  • Når man er oprejst i cafeteriet, så skal man have mundbind på. Derfor vil der stå en pakke med mundbind ved begge indgange. Man bestiller som normalt ved disken – med god afstand i køen. Madserveringen sker direkte ved bordene, så man kan blive siddende efter bestilling. Dem der træner i multihallen kan komme ind i cafeteriet fra indgangen udefra. Det vil fremgå ved indgangen til cafeteriet, hvor mange der er plads til af gangen, for at vi kan overholde afstandskravene.
  • HUSK at overtrækstrøjer skal vaskes efter brug, så i kan ikke bruge de fælles overtrækstrøjer.
  • Omklædningsrummene vil ikke være brugbare i forbindelse med træningen, så derfor skal alle klæde om hjemmefra.
  • Som en ny regel til indendørs skal det øverste af banderne (hvor man typisk har ved med hænderne) samt målrammerne (stolper og overligger) afsprittes/rengøres efter hvert træningshold. Det opfordrer vi trænerne og de fremmødte forældre til at hjælpe med. Der vil stå sæbe og spande til formålet i både hallen og multihallen. Det skal gøres inden den næste gruppe kommer ind, og derfor er det vigtigt at man stopper 5-10 minutter før tid. Boldene skal også fortsat vaskes efter brug.
  • De generelle anbefalinger til indendørs fra DBU kan findes her: https://www.dbujylland.dk/nyheder/2020/oktober/praktiske-tips-til-indendoers-coronatraening/

Udendørs på kunstgræsbanen:

  •  I mange tilfælde træner der 2 træningsgrupper på samme tid, som i alt kommer til at overskride forsamlingsforbuddet på 50 personer. Det kan løses ved at lave to keglerækker på tværs af banen. Hver af dem med 1 meters afstand til midterlinjen, så der i alt bliver 2 meters mellemrum mellem træningsgrupperne. Det er MEGET VIGTIGT at ovenstående bliver lavet, hvis der er 2 grupper samlet, hvor der i alt er mere end 50 spillere, trænere og ledere til sammen.
  • Træningsmodulerne er sat i direkte forlængelse af hinanden, og derfor vil bede alle grupper om at stoppe senest 5-10 min før tid, så alle spillere og trænere er væk fra kunstgræsbanen, når den næste gruppe skal til, så disse ikke overlapper hinanden.
  • Når træningen er slut og man skal forlade anlægget, så går den enkelte gruppe en af gangen, så de to grupper ikke blandes på vej ud.
  • For ikke at blande grupperne, så opfordrer vi alle spillere til at komme direkte til tiden, så der er så lidt overlap som muligt. Her vil vi bede trænerne om at vente sammen med spillerne udenfor kunstgræsbanen, og væk fra indgangen. Når den forrige gruppe har forladt banen, så kan den næste gruppe gå ind på banen (samlet som gruppe). Der er huller i hegnet, som gruppen længst væk fra banen kan benytte sig af.
  • Omklædningsrummene vil ikke være brugbare i forbindelse med træning, så derfor skal alle klæde om hjemmefra.
  • HUSK at overtrækstrøjer skal vaskes efter brug, så i kan ikke bruge de fælles overtrækstrøjer. Boldene skal også fortsat vaskes eller sprittes af efter brug.
  • Forældre opfordres til slet ikke at komme ned til kunstgræsbanen, men i stedet vente på parkeringspladsen.

 

Klubbens generelle OBS-punkter (er skrevet ud før):

Derudover vil klubben gerne gøre opmærksom på de vigtigste regler igen, som fortsat gælder.

  • Alle sociale aktiviteter i den gældende periode skal undgås. Hvis der er planlagte sociale begivenheder i denne periode, så opfordrer vi til at man aflyser det.
  • Man må ikke komme til træning eller kamp, hvis man har symptomer på Covid-19. Det er MEGET vigtigt at alle overholder dette!
  • Hvis der skulle være et smittetilfælde blandt nogle af klubbens medlemmer, så vil vi i klubben meget gerne have besked på det, så vi kan sørge for at situationen håndteres efter bogen.
  • I må ikke bruge veste til træning med mindre at de bliver vasket efter brug.
  • Til kampe og træning opfordrer vi til at man forsøge at begrænse fysisk kontakt med egne holdkammerater så meget som muligt. En scoring skal selvfølgelig fejres, men man må gerne fortælle spillerne at det kan gøres på andre måder end med kram og high fives, så vi begrænser kontakten. En god mulighed for at øve alternative jubelscener 😉
  • I forbindelse med kampe er det MEGET vigtigt at i klæder om i det omklædningsrum, som i er blevet tildelt. De nuværende corona-retningslinjerne gør nemlig, at vi skal vide hvem der klæder om hvor, så de kan blive gjort rent. Det betyder også at en leder fra hjemmeholdet skal byde modstanderen velkommen, og sørge for at de klæder om i det rigtige omklædningsrum. I kan som altid se hvor i skal spille og klæde om på forsiden af hjemmesiden.

 

DBU’s generelle corona-retningslinjer kan findes her: https://www.dbu.dk/klubservice/fodboldens-corona-regler/

 

Tak for hjælpen til alle trænere og ledere:

Der skal fra klubbens side lyde et kæmpe tak for indsatsens fra jer alle i forbindelse med Covid-19. Det har været imponerende, og helt afgørende for at vi har kunne spille fodbold i denne tid. I gør et kæmpe stykke arbejde til glæde for en masse børn og unge!

I den forbindelse er det vigtigt, at i fortsat hjælper med at overholde de opsatte retningslinjer, så vi kan begrænse spredningen af Covid-19 så meget som muligt.

Vi følger den løbende udvikling angående træning og kamp nøje, og forsøger at melde noget ud ligeså snart der er nye retningslinjer, som har betydning for foreningslivet.

God fornøjelse med træningen!