Der har været en del de seneste fredag, som har været i tvivl om cafeteriet var åbent. Cafeteriet ER åbent hver fredag i øjeblikket i forbindelse med indendørs i Stensballehallen, så derfor håber vi stadig på at se en masse til “Pommes frites”-fredage i cafeteriet, som tilfældet har været de seneste år. Det vil være åbent fra 16.30 til 20.30, og Superligakampen mellem Randers og Aab vil blive vist på det nye, store TV-imens. Derudover står Vicki og Uffe, som altid, klar med et smil og høflig betjening 🙂

Alle over 12 år skal have mundbind på når de opholder sig stående i hallen.

Det nuværende forsamlingsforbud betyder, at der maksimalt må være 50 personer samlet i henholdsvis hallen, multihallen og cafeteriet ad gangen. Der må altså gerne være 50 i multihallen, 50 i hallen og 50 i cafeteriet på samme tid. Det er inklusive forældre og søskende, og hvem der ellers kunne være i hallen.

For ikke at samle grupperne, så skal alle spillere og forældre der træner i multihallen benytte sig af den nye indgang til multihallen. Alle der træner i den store hal skal benytte sig af den normale indgang ved parkeringspladsen. Man må ikke gå fra hallen til multihallen – eller omvendt – undervejs i træningen.

I forbindelse med at cafeteriet er åbent, vil der være en corona-vagt til stede i de mest aktive timer, for at sørge for at forsamlingsforbuddet overholdes. Trænerne, lederne og forældre har dog også et ansvar for at holde øje med, at der aldrig kommer mere end 50 personer i hverken multihallen eller hallen. 

Når man er oprejst i cafeteriet, så skal man have mundbind på. Man bestiller som normalt ved disken – med god afstand i køen. Madserveringen sker direkte ved bordene, så man kan blive siddende efter bestilling. Dem der træner i multihallen kan komme ind i cafeteriet fra indgangen udefra. 

På trods af at der er en række restriktioner, der skal overholdes, så håber vi fortsat at i ønsker at bakke op om klublivet i cafeteriet/hallen om fredagen 🙂

 

Henvisning til klubbens Covid-19-retningslinjer:

https://stensballeikfodbold.dk/wp-content/uploads/2020/11/Covid-19-retningslinjer-1.pdf