Klubben bød i dag kl. 16.45-18.00 op til den første tekniktræning her i foråret 2022.

Det var et flot fremmøde på i alt 35 piger og drenge til træningen, som 7 trænere fra Stensballe IK stod klar til at tage imod. På den måde var der nok trænere til at vi kunne dele det op i mindre grupper undervejs, og kunne guide den enkelte spiller i løbet af træningen når dette var nødvendigt. Flere af klubbens ungetrænere hjælper også fast til tekniktræningerne, og det er fedt at se hvordan de tager opgaven på sig og vejleder de fremmødte spillere – specielt når man tænker på at det ikke er mange år siden, at de selv havde alderen til at kunne deltage til tekniktræningen.

Alt i alt var det en fornøjelse at se så mange glade og læringslyste drenge og piger efter en pause på 5 måneder siden sidste tekniktræning. Der var heller ikke sure mine eller opgivende attituder, da der kom en mindre snestorm ind over kunstgræsbanen i de sidste 30 minutter af træningen, hvor alle fortsatte med at holde gejsten oppe. 

Datoerne for de næste træninger er som følger:

Fredag 22. april

Fredag 6. maj

Fredag 20. maj

Fredag 3. juni

Fredag 17. juni

 

Faste træningstider:

U9 til U11 drenge og piger: 16.45 til 18.00

U12 til U14 drenge og piger: 16.45 til 18.00

Træningen vil foregå samtidig, men vil blive delt op hvis der kommer tilstrækkeligt med tilmeldinger fra U12 til U14.

Vi håber at se ligeså mange engagerede drenge og piger de næste gange! Det er bare vigtigt at man får meldt tilbage til sin trinleder om hvorvidt man deltager til de forskellige træninger, så vi har en ide om hvor mange der kommer, og så vi kan forberede træningen så godt som muligt.

I kan læse mere om tekniktræningen her: https://stensballeikfodbold.dk/index.php/2022/03/27/info-om-tekniktraeningen-i-foraaret-2022/